GDPR
Kære Gæst
Som følge af EU’s nye persondataforordning, der trådte i kraft d. 25. maj 2018, er vi forpligtiget til at oplyse vores gæster om, hvordan vi behandler, bruger, opbevarer og sletter persondata.
1.
Vi er den dataansvarlige
Svinkløv Badehotel A/S er dataansvarlig for behandlingen af personlige oplysninger. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Svinkløv Badehotel A/S
Svinkløvvej 593
9690 Fjerritslev
Cvr. 37408603
Tlf. 9821 7002
2.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores dataansvarlige.
Du kan kontakte vores dataansvarlige på følgende måde
-
På tlf. 9821 7002
-
Ved brev: Svinkløv Badehotel, Svinkløvvej 593, 9690 Fjerritslev.
3.
Formål med behandling af dine personoplysninger
Når du reserverer et hotelophold hos Svinkløv Badehotel A/S, giver du følgende oplysninger
-
Navn
-
Adresse
-
Telefonnummer
-
E-mailadresse
Vi bruger dit navn i vores system til at kunne reservere et værelse til dig. Når du ankommer til hotellet, vil vi kunne anvise det ønskede værelse til dig ved fremsigelse af dit navn.
Vi registrerer dit tlf. nr. og din e-mailadresse, så vi kan kommunikere med dig omkring din reservation. Vi bruger også din adresse og e-mail, hvis vi får brug for at skulle fremsende en regning til dig, eller hvis vi sender forårsbreve ud. Vi videregiver aldrig dine oplysninger til en tredjepart.
4.
Opbevaring / sletning af dine personoplysninger
Dine personoplysninger opbevares i vores online bookingsystem Spectra samt i vores online økonomisystem e-conomic. Vi sletter ikke dine oplysninger i vores system, da de bruges ved fremtidige reservationer. Skulle du ønske at blive slettet i vores kartotek, er du meget velkommen til at tage kontakt til vores dataansvarlige, og dine oplysninger vil efterfølgende blive slettet fra vores kartotek.